Lav din egen hjemmeside med WordPress – Workshop

Workshoppen Lav din egen hjemmeside med WordPress er en nem og billig måde at få en professionel hjemmeside, som du selv kan finde ud af at opdatere fremover.

Workshoppen hjælper dig godt i gang med at lave en hjemmeside i WordPress, som du kan bruge til dit firma, din blog, din forening etc.

Lav din egen hjemmeside med WordPressDu får en introduktion til WordPress og dets muligheder, så du kan træffe de rigtige valg undervejs. Vi installerer og opsætter din hjemmeside på et webhotel og under et domæne efter dit eget valg.

WordPress er et meget fleksibelt og brugervenligt cms, men opstarten med installation og opsætning kan godt være lidt svær, hvis man ikke er vant til at arbejde med den slags.

Workshoppen er tilrettelagt, så det veksler mellem oplæg og tid til at sidde og arbejde med din egen hjemmeside med hjælp, inspiration og forklaringer, når du har brug for det.

Du går hjem med en hjemmeside i WordPress, der er online, og som du selv kan opdatere og arbejde videre med.

Lav din egen hjemmeside i WordPress består af to workshop-dage. (Du kan også vælge dag 1 og 2 separat, hvis du kun er interesseret i indholdet på den ene af dagene.)

Dag 1 – Installation og opsætning

  • Introduktion til mulighederne i WordPress
  • Installation og opsætning
  • Valg af tema (design)
  • Tilpasning af design
  • Installation af plugins
  • Vedligeholdelse

Efter dag 1 er din hjemmeside kørende med et standardtema (designskabelon), som du selv har valgt. Du kan efterfølgende vælge et nyt tema, hvis du ikke er helt tilfreds med det, du har valgt på workshoppen.

Dag 2 handler om det allervigtigste (og måske sværeste) arbejde – nemlig at producere det gode indhold.

Dag 2 – Indhold, seo og sociale medier

På dag 2 af workshoppen får du hjælp til at skabe godt indhold på din hjemmeside, så den bliver relevant for dine kunder eller brugere og fundet via Google og andre kanaler.

  • Udarbejdelse af plan for indhold
  • Oprettelse af sider og indlæg
  • Brug af billeder og video
  • Integration af sociale medier
  • Interaktion med brugerne
  • Kort introduktion til søgemaskineoptimering

Det er muligt at tilmelde sig de to workshop-dage separat, hvis du kun er interesseret i den ene af dagene.

Forudsætninger

Der er ingen krav om kendskab til WordPress på forhånd – men du kan kigge på gratis design-skabeloner på wordpress.org, hvis du gerne vil forberede dig lidt. Det er dog ikke et krav.

Oplæggene ligger fast, men undervejs arbejder vi individuelt ud fra de forudsætninger, som du kommer med.

Det er en forudsætning for deltagelse på workshoppen, at du medbringer en bærbar computer, der kan gå på trådløst net.

Du skal også have adgang til en e-mailadresse under kurset. Og det vil være en fordel at medbringe et betalingskort, hvis du ønsker at købe webhotel og domæne i starten af kurset. Alternativt kan du have gjort det på forhånd, så skal du blot huske at medbringe login-oplysninger mv.

Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at ringe eller maile inden tilmelding på tlf. 21 90 67 76 eller sus@alfakommunikation.dk.

Praktisk

Lav din egen hjemmeside i WordPress workshoppen løber over to dage. Begge dage fra 9.30 – 15.30.

Pris:

Kr. 8.800,- ekskl. moms for begge dage.

Kr. 4.800,- ekskl. moms for en dag.

Workshoppen kan eventuelt afholdes i din virksomhed. Ring eller skriv for et tilbud.

Underviser

Workshoppen ledes af Susie Vinther Laursen, der har arbejdet med udvikling af hjemmesider siden 1998 – og med WordPress siden 2007.

Bestilling

Udfyld formularen eller send en mail til svl@alfakommunikation.dk eller ring på 2190 6776 og bestil Lav din egen hjemmeside-workshoppen. Så finder vi en dato, der passer.

Du kan også vælge kun at tilmelde dig den ene af workshop-dagene.

Bestil her:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Dit telefonnummer

Firma

Eventuelt en besked