Med pluginet Jetpack, får du mulighed for at oprette en nem formular til kontakt eller tilmeldinger mm. på dit website.

Start med at installere Jetpack, hvis du ikke allerede har gjort det.

Gå nu ind under Jetpack – Indstillinger i administrationsdelens menu og aktiver Kontaktformular, hvis den ikke allerede er aktiveret.

Nu kan du gå til den side, hvor du vil indsætte en formular.

Ovenover tekstfeltet finder du nu en knap med teksten Add Contact Form ved siden af knappen Tilføj medier.

jetpackformular

Placer cursoren der på siden, hvor du vil sætte en formular ind og klik på Add Contact Form.

Du får nu mulighed for at bygge din formular op i vinduet Form Builder:

formbuilderHold musen hen over et felt og klik på edit for at ændre teksten på feltet.

Træk felterne så de står i den ønskede rækkefølge

Klik på ”–” for at fjerne et felt

Klik på Add a new field nederst for at tilføje et nyt felt.

Klik på fanebladet Email Notifications for at definere, hvem der skal modtage en mail med formularens indhold og hvad emnelinjen skal være i denne mail. Klik på knappen Save and go back to form builder, når du har udfyldt felterne.

Når du er færdig med at bygge din formular og har defineret modtager og emnefelt klikker du på knappen Add this form to my post

Klik på Preview/Forhåndsvis eller gem siden for at se formularen på hjemmesiden.

Husk at teste formularen for om den mail, du modtager, har det indhold, du ønsker.

Du kan redigere i formularen ved at klikke på knappen Add Contact Form i toppen af siden igen.

Du sletter formularen ved at slette tekstkoden på siden.

Når nogen udfylder formularen, vil du modtage en mail, men du vil også kunne se beskeden under punktet Feedback i administrationsdelen på dit website.

Det er min erfaring, at Jetpacks formular egner sig bedst til mindre og ukomplicerede formularer. Hvis du skal lave lidt mere komplekse formularer, vil jeg anbefale at se på pluginet Contact Form 7, som jeg skriver om i indlægget Lav en formular i WordPress.

 

Lav en formular med Jetpack
Tagged on: